Om Arbeidsarven:

Arbeidsarvens
arkiver:

Skriv om arbeid:

Bilder fra arbeid:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Noen danske skriveeksempler (utvalgt og tilrettelagt av Jacob Bjerring-Hansen ved Arbejdermuseet i Køpenhavn)

Flere andre eksempler finner du her

Først to eksempler fra Nationalmuseets Industri-, Haandværker- og Arbejdererindringer (NIHA) i Køpenhavn:

Bodil Berthelsen 1880-1952 er en af de arbejderskæbner man møder i erindringerne. Hun levede et ekstremt hårdt liv, der som oftest lå en del under eksistensminimum, hun blevet tævet af manden og mistede flere af sine børn pga. sygdom mens de andre blev fjernet. Hun afslutter sine erindringer således: " Jeg tænker paa Sosiallovgivningen der gør saa meget baade for børn og gammle havde den været til dengang kunde jeg nok havde beholdt mine kære børn."

Arbejdsmanden Hans Peter Hansen (1874-1952), måtte som 73-årig og efter 30 års ansættelse på medicinalvirksomheden Alfred Benzon på Sdr. Boulevard, tage sin afsked, efter en arbejdsulykke: ”Hospitalopholdet varede 3 Maaneder, og Werner (arbejdslederen) kom med Blomster og spurgte, om jeg dog snart kom tilbage, jeg var helt uundværlig. Endelig kom Dagen, da jeg blev udskrevet fra Hospitalet og meldte mig til Tjeneste. Men da jeg sagde, at jeg ventede Firmaet holdt mig skadesløs, var der forbi med Werners Kærlighed”

Så to eksempler fra Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv i Køpenhavn, nu fusioneret med Arbejdermuseet:

I denne samlingen finder man en række nye fænomener der har præget arbejderklassens arbejds- og hverdagsliv. Nu er der færre børn, men for denne arbejdersken med en alkoholiseret mand, var livet ikke blevet stort bedre i 1948. Og eneste udvej var ofte Mødrehjælpen i Ryesgade. Men allerede ti år senere havde flere af disse kvinder fået del af fremgangen, og kunne flytte ind i parcelhuse egen gruekedel og have. : ”men lykken kommer lykken går” (….) ”Myndighederne og andre mente ikke jeg kunde blive i huset, det skulde sælges efter deres skøn. Gudrun havde en anden opfattelse og med en arbejdsdag på 16 timer og med lav løn” -klarede hun tilværelsen som fraskilt enlig mor til to i en københavnsk forstad.

Arbejdspladserne og arbejdet har ændret sig. Enkelte arbejdere ser i erindringerne nostalgisk tilbage og skildrer samtidigt et nyt og hurtigere arbejdsliv ”Arbejdslederne har også ændret sig. Ikke til det bedre, hvis man ser på trivslen og miljøet på arbejdspladsen. Der er kun enkelte tilbage af ”den gamle skole”, det er dem der ta´r hensyn hvis en medarbejder har personlige problemer” Skriver C. Thomsen (1940-1995) i sine erindringer fra bl.a. Ørskovs Stålskibsværft. Selvsamme må dog også konstatere, at arbejdsmiljøet er blevet langt bedre, selv om der skulle lig på bordet før man kom så langt!

 

 

 

 

 


Mer å lese:

Mer om arbeidets historie i Norden og ellers i verden:

Arbeidsarven samarbeider med:

De som hjelper prosjektet:


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sist oppdatert 3.3.2006
2005©Ingar Kaldal